Open Days Festival 2020 |
|||
Open Days i Ålborg 13. september 2020 Athelas er blevet stamgæst på Open Days Festivalen i Ålborg, Nordjyllands årlige festival for den ny musik, og i 2020 er det 6. gang vi medvirker. Som i de foregående 3 år medvirker Athelas i et pædagogisk projekt i samarbejde med MGK og pianisten Emil Gryesteen Jensen. I år skrives der to værker til projektet af den i Hjørring bosiddende komponist Eirik Moland, der som navnet antyder stammer fra Norge, men som har boet i Danmark i mange år. Han er medlem af Dansk Komponist Forening. Eirik Moland har skrevet flere værker for MGK-elever, så han ved hvad man kan forvente og forlange af unge talentfulde musikstuderende. Hans musik er tro mod sine rødder, og derfor præget af folkemusikken og elementer fra rock og jazz. I et mix af den moderne kompositionsmusiks eksperimenter og redskaber, skaber Eirik Moland en meget personlig tone, hvor det fortællende, humoren og de store følelser er på spil. Fra det stilfærdigt smukke til det voldsomme og til "den rene galskab”, som han selv udtrykker det. Koncerten afholdes på Nordkraft i Ålborg. Hvad: OpenDays festival 2020 |
|||