Thomas Adès Ønskekoncert - Louisiana |
|||
Thomas Adès Ønskekoncert Fredag 9. oktober 2015 kl. 20.00 Louisiana Museum of Modern Art Program: Thomas Adès: Chamber: Symphony op. 2 (1990) Thomas Adès er født i 1971 og er årets modtager af den store danske Sonnings Musikpris, der tidligere er givet til koryfæer som Bernstein, Stravinsky, Shostakovich og Benjamin Britten. Han slog igennem som 18-årig med sin Kammersymfoni opus 2 og blev straks set som en ny lysende stjerne i engelsk musik – en længe ventet efterfølger til Purcell og Britten. Thomas Adès har selv lagt programmet for denne koncert med Athelas Sinfonietta. Koncerten byder på to værker af Adès selv, dels musik af to komponister som har betydet meget for Adès. Ved koncerten præsenteres Adés gennembrudsværk, Kammersymfonien opus 2 og hans legetøjsfantasi Living Toys opus 9. Desuden spilles et værk af den danske komponist Poul Ruders, som er en nær ven af Adés og et værk af Harrison Birtwistle, der tidligere har undervist Adés. Værket af Ruders hedder Abysm, og Adés har et særligt forhold til det værk, da det var ham, der dirigerede uropførelsen af stykket i sin tid. Koncerten viser et betydeligt åndeligt slægtskab mellem dansk og engelsk musik i det 20. århundrede. Athelas ledes ved denne koncert af den franske mesterdirigent Pierre-André Valade, som med køligt overblik og gallisk charme fører Athelas igennem de vanskeligste værker. PRIS: Kr. 125 (+ gebyr kr. 10) Køb din billet her |
|||