
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen
Repremiere: Hamlet in Absentia i Odense og Ålborg
I de senere år har Athelas Sinfonietta øget sin aktivitet på den musikdramatiske scene.
I 2014 skabte vi den Reumert-nominerede "Babel" af Steingrimur Rohloff, i 2015 medvirkede vi i "Et Dukkehjem" af John Frandsen. I 2016 var vi en del af Hamletscenen på Kronborg, da vi præsenterede urpremieren på den nye opera: "Hamlet in Absentia", skrevet af den islandske komponist Hugi Gudmundsson og dramatikeren Jakob Weis.
Om operaen:
"Hamlet in Absentia" er en grotesk og humoristisk nytolkning af Shakespeares Hamlet, hvor galskaben sættes op mod nutidens diagnose-samfund.
Alle siger, at Ophelia har mistet forstanden. Hun kan ikke længere tale, men er begyndt at synge. Der må findes en diagnose, og derfor opsøger hun en terapeut. Sammen rekonstruerer de den traumatiske hændelse, der har taget talen fra hende. Hendes elskede Hamlet har dræbt Polonius, og hendes bror Laertes er på hævntogt. Samtidig er Claudius og Gertrud i gang med et intenst parterapi-forløb med delebarnet Hamlet som centrum. Gertrud elsker ham over alt på jorden, mens han er en torn i øjet på Claudius, og så kan anklagerne ellers flyve om ørerne. Mens alle andre får udredt deres livs kriser, glimrer hovedpersonen, Hamlet, ved sit fravær.
Operaen produceres af NordicOpera/Øresundsoperaen, der har specialiseret sig i "Opera on Location" – og hvad er en bedre Location til Hamlet end Kronborg i Helsingør?
Forestillingen instrueres af én af Sveriges ledende opera og taleteater instruktører Åsa Melldahl, og scenografien skabes af den prisbelønnede og succesfulde scenograf Marie í Dali.
Medvirkende:
Sibylle Glosted sopran, Martin Vanberg tenor, Isabel Piganiol sopran, Johannes Mannov baryton,
Sebastian Duran baryton, Jakob Zethner bas, Mathias Hedegaard tenor, Christian Damsgaard tenor.
Dirigent: Jakob Hultberg
Orkester: Athelas Sinfonietta Copenhagen
Spilledatoer:
Mandag d. 20. marts kl. 19:30 Den Fynske Opera
Tirsdag d. 21. marts kl. 19:30 Den Fynske Opera
Onsdag d. 22. marts kl. 19:30 Den Fynske Opera
Torsdag d. 23. marts kl. 19.30 Den Fynske Opera
Billetter:
Billetter kan købes her! (åbner et nyt vindue)
Trailer:
Se trailer her! (åbner et nyt vindue)
Den Fynske Opera
Filosofgangen 19
5000 Odense C
|