Cairo Contemporary Music Days

 

1904 Cairo Athelasdk


Cairo Contemporary Music Days er en stor festival for samtidsmusik, der har eksisteret i en årrække under ledelse af Sherif El Razzaz, en velorienteret og vidende festivalarrangør og musiker, med en fortid som klarinettist i Ensemble Modern.
Festivalen er et brohoved til hele den arabiske verden, og er samtidigt uhyre skarp og velorienteret om, hvad der sker på den vestlige ny-musikscene. 

Athelas er inviteret til at spille koncert i Cairo Søndag d. 14. april på Manasterly Palace, og koncerten er forhåbentligt den første koncert i et længerevarende samarbejde mellem Cairo Contemporary Music Days, Athelas og Klang!

Athelas præsenterer musik af Axel Borup-Jørgensen, Hans Abrahamsen og Chr. Winther Christensen, samt af følgende komponister udvalgt af festivalen: Karim Haddad, Ahmed Madkour og Yukiko Watanabe.
I to af de tre "orientalske" værker medvirker Saber Abdel Sattar som solist på Qanoun.
Qanoun kaldes også ægyptisk harpe og findes i mange versioner i store dele af verden og er i familie med båe Santur og Cimbalon (hakkebræt)
De tre eksotiske værker gentages på Klang-Festivalen 8. juni i København.

Koncerten i Cairo støttes af

Wilhelm Hansen Fonden, Edition Borup-Jørgensen, Dansk Kapelmester Forening, Solistforeningen af 1921, Dansk Musiker Forbund, Dansk Komponistforening og Koda Kultur.

kredittering cairo2

 

Se mere her:
Manasterly Palace,

Cairo Contemporary Music Days

Qanon

qanun2

ATHELAS Sinfonietta Copenhagen

Østerbrogade 152, 2100 København Ø
Kontor:
Musikhuset, Vesterbrogade 59, København V
CVR: 26598125

Tilmeld nyhedsbrev

Aktiver venligst javascript for at indsende denne formular

Støttet af:

Statens Kunstfond yder driftsstøtte til Athelas Sinfonietta Copenhagen.
Athelas er endvidere støttet af en række fonde, kommunale støttegivere og andre interessenter.