Freja Friberg Lyme indtræder i ATHELAS Sinfoniettas bestyrelse.
Freja er leder af Operaen i Midten, – et musikteater med hovedsæde i Holstebro, men med status af at være egnsteater finansieret af de fire kommuner Herning, Holstebro, Struer og Ikast-Brande.
Koncertproduktioner over hele landet
Freja Friberg Lyme har en lang række nyopera-produktioner bag sig og har markeret sig som en visionær iscenesætter og producent. Med sig ind i bestyrelse bringer Freja Friberg Lyme et solidt overblik over processer og udfordringer i store tværæstetiske sceniske produktioner. Ud over den kunstneriske erfaring fra produktioner på Den Fynske Opera, Opera Hedeland, Odense Sommeropera og Det Kongelige Teater, Takkelloftet, bringer Freja Friberg Lyme en solid ledelsesmæssig erfaring og et stort netværk blandt de midtjyske kulturaktører med sig ind i ATHELAS bestyrelse.
ATHELAS Sinfonietta, Copenhagen er – som navnet antyder tilknyttet – hovedstaden, men turnerer over hele landet med både mindre og større koncertprojekter. Det er ambitionen, at ensemblet i de kommende år skal etablere flere samarbejdsrelationer med spillesteder og arrangører i hele landet.
Bestyrelsen består således af Peter Friis (formand), erhvervsrådgiver. John Frandsen organist og komponist. Marianne Klint direktør Aveny-T. Freja Friberg Lyme operachef Operaen i midten, Holstebro. Andras Olsen og Mina Fred musikrepræsentanter.