Hver enkelt musiker er både ensemblemusiker og solist på højeste niveau 

Ensemblet består af nøje udvalgte musikere, der kendetegnes ved deres lyst og evne til at arbejde med nyskabende projekter, der bryder de æstetiske barrierer.

Ofte er det krævende at spille den musik, som Athelas præsenterer, fordi musikken bryder grænser på flere niveauer samtidig. Det kræver meget af hver enkelt musiker. Den enkelte musikers dedikation til den ny musik er afgørende.

Alle musikere er fremragende solister og ensemblemusikere. Det er et af kravene til en musiker i en såkaldt Sinfonietta-besætning, hvor alle pladser fra træblæsere, messingblæsere, strygerstemmer til klaver, harpe og slagtøj er solistisk besat.

Athelas består af 16 musikere. Vi supplerer besætningen med øvrige instrumenter, når værkerne kræver det.

Læs mere om den enkelte musiker

Anne Søe

Anne Søe

1. violin

Læs mere om Anne

Anne Søe startede som 4-årig med at spille violin og blev optaget på DKDM som 15-årig hvor hun studerede hos prof. Milan Vitek og senere på DJM hos Marta Libalova hvor hun afsluttede med solistdebut. Videre studier i Salzburg hos Ruggerio Ricci.

Anne Søe vandt som 15-årig guldmedalje i Berlingskes Musikkonkurrence og er desuden modtager af en række priser deriblandt Jacob Gade-Prisen.

Hun var i 10 år koncertmester i Athelas Sinfonietta Copenhagen og har siden 2004 været 2. koncertmester i Sjællands Symfoniorkester.

Siden 2008 ansat som timelærer på DKDM.

Idinna Alsbirk Lützhøft

Idinna Alsbirk Lützhøft

Violin

Læs mere om Idinna
Idinna Alsbirk Lützhøft er født i 1983 og har spillet violin siden fire-årsalderen.

Blev i 2000 optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos professor Peder Elbæk, og fra 2003-2005 studerede hun i Oberlin, Ohio, USA, hos professor Milan Vitek. Hun fik Diplomeksamen fra DKDM i 2005 og blev kort derefter ansat i Sjællands Sym­foniorkester. Hun fortsatte dog studierne hos Michael Malmgreen og lavede debutkoncert fra konservatoriets solistklasse i april 2009.

Hun er en aktiv kammermusiker i mange forskellige sammenhænge, blandt andet med pianisten Kristoffer Hyldig.

er født i 1983 og har spillet violin siden fire-årsalderen. Blev i 2000 optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos professor Peder Elbæk, og fra 2003-2005 studerede hun i Oberlin, Ohio, USA, hos professor Milan Vitek. Hun fik Diplomeksamen fra DKDM i 2005 og blev kort derefter ansat i Sjællands Sym­foniorkester. Hun fortsatte dog studierne hos Michael Malmgreen og lavede debutkoncert fra konservatoriets solistklasse i april 2009.

Hun er en aktiv kammermusiker i mange forskellige sammenhænge, blandt andet med pianisten Kristoffer Hyldig.

Manuel Esperilla

Manuel Esperilla

Piano

Læs mere om Manuel

Manuel Esperilla, uddannet både i Madrid og København, er en af Danmarks mest efterspurgte pianister inden for klassisk og moderne musik. Som pianist i ny musik-ensemblet Athelas Sinfonietta Copenhagen har han bl.a. spillet den danske premiere på Pierre Boulez’ Dérive 2, været solist i Hans Abrahamsens klaverkoncert, da komponisten modtog Léonie Sonnings Musikpris i 2019, samt indspillet Niels Rosing-Schows højrehånds klaverkoncert All Right !?, dedikeret til ham og ensemblet. Andre indspilninger med ensemblet inkluderer værker af Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Ole Buck og Mogens Christensen.

Manuel er medlem af kvartetten Rudersdal Kammersolister, en instrumentmæssigt fleksibel kvartet specialiseret i klassisk og nyskreven musik, der samarbejder med internationalt betydningsfulde komponister som f.eks. Giya Kancheli, Elena Firsova, Dmitri Smirnov, Lera Auerbach, Jesper Holmen og Poul Ruders. Ensemblet har lige givet den danske premiere på og indspillet et snarligt udkommende album med Poul Ruders’ Klaverkvartet.

Som en aktiv solist og orkesterpianist har Manuel deltaget i bl.a. KLANG-Festival (København), Tage für Neue Musik (Zurich), Festival Musica (Strasbourg) og Sound Ways International New Music Festival (Sankt Petersborg) og samarbejdet med orkestre og ensembler i og uden for Danmark (DR SymfoniOrkestret, Malmö Symfoniorkester, Nordnorsk Symfoniorkester, Scenatet, Dygong, Ekkozone, Superflex, Percurama) og med dirigenter som Thomas Søndergård, Pierre-André Valade, Jean Thorel og Michael Schønwandt.

Manuel har siden 2009 været ansat som akkompagnatør på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Vakant

Vakant

Cello

Læs mere

Stillingen som Athelas’ faste cellist er vakant og forventes besat ultimo 2022. 

Laszlo Molnar

Laszlo Molnar

Trompet

Læs mere om Laszlo

Information er på vej.

Vi undskylder ulejligheden.

Mathias Reumert

Mathias Reumert

Slagtøj

Læs mere om Mathias

Slagtøjsspiller, performer og dirigent Mathias Reumert (f. 1980) lever et liv omsluttet af klassisk og eksperimentalmusik. Reumert er en af sin generations mest indspillede slagtøjsspillere indenfor ny klassisk musik og arbejder tæt sammen med en række fremtrædende komponister. Hans anmelderroste dvd ’SOLO’ har som én blandt få udgivelser inden for avantgarde-genren opnået udbredelse blandt et alment publikum. Efter at have vundet 1.-priser ved tre internationale konkurrencer, deriblandt Gaudeamus Interpreters’ Competition, debuterede han på CD med Poul Ruders’ slagtøjskoncert Monodrama, dirigeret af Thomas Søndergård – en Dacapo-udgivelse, som blev fremhævet af bl.a. New York Times og Philadelphia Inquirer. Som leder af crossover ensemblet Ekkozone boltrer Reumert sig i grænselandet mellem klassisk og rytmisk musik. Han indledte en sideløbende karriere som klassisk dirigent i 2015.

Maria B. Sørensen

Maria B. Sørensen

HARPE

Læs mere om Maria

Instrument: Salvi, model Minerva (ukendt byggeår)

Maria er solistuddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos docent Sonja Gislinge, og som Fulbrighter hos Professor Susann McDonald i USA.

Efter sin debut i 1999 har hendes virke hovedsageligt været koncentreret om vor tids musik, f. eks. i Athelas Sinfonietta Copenhagen. Der bliver dog også tid til solistisk arbejde med de gamle klassikere.

Hun er en dedikeret lærer på diverse musikskoler og tager gerne Den Store Balkjole på til særlige anledninger med sin duo ‘Encore’.

Maria har spillet i Det Kgl. Kapel og spiller jævnligt med landets symfoniorkestre. om

Meherban Gillet

Meherban Gillet

Kontrabas

Læs mere om Meherban

Meherban Gillet er 1. Solo Kontrabas i Det kongelige teater

Uddannet ved Guildhall School of Music & Drama og Chethamøs Shcool of music.

Fast medlem i Athelas siden 2019.

Mina Luka Fred

Mina Luka Fred

BRATCH

Læs mere om Mina

Mina Fred er født i 1978, og har studeret hos Claus Myrup, Det Jyske Musikkonservatorium, Århus, hvorfra hun tog Diplomeksamen i 2004 og debuterede fra Solistklassen i 2007. Ligeledes har hun studeret hos David Takeno, Guildhall School of Music and Drama, London 2002-2003, samt The Banff Centre for the Arts, Banff, Canada 2001-2002.

Mina har et stort koncertvirke fremfor alt i Danmark, som solist, kammer- och orkestermusiker, men også hyppigt i Schweiz, England, Sverige og Norge. De seneste år har inkluderet turnéer til Finland, Grønland, Færøerne, England, Frankrig, Spanien, Schweiz, Canada, USA, Japan og Kina.

Mina var fra 2007 til 2010 ansat som solo bratschist i kammerensemblet Det Jyske Ensemble, Viborg.

Pt er Mina fremfor alt meget aktiv som kammermusiker og ny musik performer, udover Athelas er Mina medlem af strygekvartetten “Mira Kvartetten”, performancegruppen “Scenatet” og “Snowmask Trio” – alle tre med base i Danmark, hun er også medstifter af den Schweiziske imrovisations gruppe “Trio Lost Frequency”.

Ny Musik og tæt samarbejde med samtidlige komponister ligger Mina varmt om hjertet. I 2011 og 2012 uropførte hun bl a to store, grænseoverskridende soloværker af den Cubansk/Danske hyppigt prisbelønnede komponist Louis Aguirre, som udover sit samarbejde med Mina og Snowmask Ensemble også har tætte samarbejder med bl a Arditti Kvartetten.

Sideløbende med virket som kammermusiker, nærer Mina et stort intresse for improvisation og fra efteråret 2012 til sommeren 2014 gennemførte hun en Master i Fri Improvisation, med bratsch og stemme som hovedfag, på Musikhochschule Basel, Schweiz.

I løbet af efteråret 2013 var Mina ansat som solo-bratschist i kammerorkesteret Musika Vitae, Växjö, Sverige.

Siden 2004 er Mina ansvarlig for koncertsæsonen på Kirsten Kjærs Museum, Frøstrup, Danmark, hvor hun hvert år arrangerer ca 30 kammerkoncerter, workshops og en kammermusikfestival.

Andras Olsen

Andras Olsen

Basun

Læs mere om Andras

Andras Olsen har taget sin uddannelse på Royal Academy of Music i London i 2002. Han er uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København hos Thorbjørn Kroon. Ud over det arbejder han som freelance musiker i Danmark og på Færøerne samt andre lande. Han har i de seneste år spillet med bl.a. Ensemble Modern i Tyskland og spillet på Kilkenny Arts Festival i Irland. Andras er desuden medlem af det færøske ensemble Aldubáran.

Instrument: Bach Stradivarius, bygget 2001

Signe Haugland

Signe Haugland

FAGOT

Læs mere om Signe

Instrument: Haeckel fagot fra 1998

Signe studerede fagot ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos Peter Bastian fra 1986 til 1991, og har været medlem af Athelas siden ensemblets start i 1990. 
Signe har siden 1991 været ansat som fagottist ved Sjællands Symfoniorkester, hvor hun også ved flere lejligheder har været solist. Signe er desuden medlem af blæserkvintetten Boreas og Den Danske Blæseroktet.

Anna Klett

Anna Klett

Klarinet

Læs mere om Anna

Færøsk klarinettist, uddannet på konservatoriet i København hos Jørgen Misser og Bent Neuchs, med debut i 1994 og samme år Premier Prix fra Conservatoire de Musique de Genève hos Thomas Friedli. Anna har arbejdet med de fleste orkestre og ensembler i landet, men har med stor kærlighed helliget det meste af sin tid til den ny musik. Anna er medlem af ensemblerne Athelas, Figura samt duo klettWOOD, og er desuden musiker og omdrejningspunkt i platformen for ny kunstmusik, mooseMATRIX, der samarbejder med anden samtidskunst. Endelig er hun medstifter af det færøske kammerensemble Aldubáran.

Anna har modtaget Dansk Komponistforenings Musikerpris 2002 og Musikanmelderringens Kunstnerpris 2003.

Mathias Friis-Hansen

Mathias Friis-Hansen

Slagtøj

Læs mere om Mathias

Mathias Friis-Hansen (f. 1977) er slagtøjsspiller og uddannet på Det Kgl Danske Musikonservatorium og Royal College of Music i London. Mathias er en alsidig musiker med et omfattende virke som kammermusiker, solist og komponist. Som orkestermusiker har han base som fastansat i Det Kongelige Kapel siden 2007. Desuden inviterede dirigenten Claudio Abbado ham i 2003 til at blive en del af sit eliteorkester Lucerne Festival Orchestra, med hvem Mathias har turneret over hele verden. Som kammermusiker er Mathias mangeårigt medlem af Athelas Sinfonietta Copenhagen, samt medstifter af den prisbelønnede slagtøjstrio PACE Percussion Trio sammen med Mathias Reumert og David Hildebrandt. Siden 2008 har Mathias haft et nært samarbejde med koreografen Tim Rushton og har komponeret musik til tre af Rushtons forestillinger, Labyrinth (2008), Enigma (2009) og The End of Loneliness (2012).

Elizabeth Gibbs

Elizabeth Gibbs

Obo

Læs mere om Elizabeth

Elizabeth er uddannet først på Indiana University og derefter på Manhattan School of Music hos Joseph Robinson. Hun arbjedede i New York City som freelance musiker, hvor hun spillede med diverse orkestre og kammermusikensembler, blandt andet the New York Philharmonic og Orchestra of St. Luke’s. I 2006 var Elizabeth ansat som oboist i Orquestra de la Comunitat Valencia med Lorin Maazel som dirigent. Elizabeth har desuden arbjedet sammen med Zubin Mehta på Festival del Mediterrani, hvor orkestret indspillede mange operaforestillinger på DVD, fx Fideleo og Wagner’s Der Ring des Nibelungen.
Elizabeth flyttede til København i 2010 og spiller jævnligt med alle orkestre, bl.a. Det Kgl. Kapel, Odense Symfoniorkester og Malmö Symfoniorkester. Elizabeth har været tilknyttet Athelas Sinfonietta siden 2010 og fast medlem af ensemblet fra 2016.

Thorbjørn Gram

Thorbjørn Gram

Horn

Læs mere om Thorbjørn

Thorbjørn Gram (f. 1980) er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium hos Erik Nielsen og Jakob Keiding samt på Hochschule für Musik und Theater Zürich hos David Johnson.
Thorbjørn har spillet med samtlige professionelle symfoni- og militærorkestre i Danmark, bl.a. fire år som 3. horn i DR Symfoniorkester (2006-10). Thorbjørn har desuden spillet i flere udenlandske orkestre (bl.a. Royal Scottish National Orchestra og Malmø Symfoniorkester), samt med mange andre større og mindre ensembler i Danmark. Thorbjørn er fast medlem af blæserkvintetten “Opus Zoo” og er hyppigt brugt som solist i kirker landet over.

Hélène Navasse

Hélène Navasse

Fløjte

Læs mere om Hélène

Hélène Navasse begyndte sin professionelle karriere som solofløjtenist i det franske ny musik-ensemble Polychromie. Senere var hun assisterende solofløjtenist i Aarhus Symfoniorkester fra 1999-2005. Hélène har kandidatgrader fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Amsterdam Conservatorium samt en bachelorgrad fra CRR Boulogne i Frankrig. Hun er prisvinder i flere internationale konkurrencer samt en aktiv solist og kammermusiker med mange optrædener verden over fra USA til Japan og Island til Libanon.

Hélène Navasse har arbejdet sammen med ansete europæiske samtidsensembler som MusikFabrik, Schönberg Ensemble, Asko Ensemble, Klang Forum og Athelas Sinfonietta Copenhagen. Hélène har siden 2007 været fast medlem af Scenatet (et anerkendt eksperimenterende ensemble for kunst og musik) og ensemble Contemporánea siden 2010.

“Hélène Navasse har med stor energi, engagement og talent, uropført en lang række nye værker, og har dermed været en af de vigtigste katalysatorer for den nye eksperimenterende musik og en kæmpe inspiration for alle os komponister, der står i kø for at få vores musik opført af netop hende…”
Bent Sørensen, komponist

Kommende koncerter