Takket være generøs privat støtte, spiller Athelas alligevel Hans Abrahamsens moderne mesterværk Schnee i 2024. Der afvikles i forbindelse med koncerterne d. 7. dec. et brancheevent om vigtigheden af et velfungerende kunstnerisk miljø omkring den ny musik.

Ekstraordinært har Wilhelm Hansen Fonden valgt i 2024 at støtte ATHELAS’ opførelse af Hans Abrahamsens Schnee. Støtten gives som udtryk for fondens opbakning til ensemblet.

Det betyder, at vi alene takket være Wilhelm Hansen Fonden alligevel kan invitere til den populære alternative julekoncert. En koncert som ensemblet ellers side om side med andre koncerter oprindeligt havde været tvunget til at aflyse, da ensemblet er lukningstruet pga. nedskæringer i den offentlige støtte.

Danske musikforlag inviterer samme dag til reception 

Koncerternes afvikles i sammenhæng med en reception, hvor de to store danske musikforlag (Edition S. og Edition Wilhelm Hansen) inviterer på gløgg og kaster lys på, hvad det betyder for udviklingen af dansk musik, at der findes store ensembler, der kontinuerligt arbejder med den nye musik.

Receptionen vil være offentlig tilgængelig, og der offentliggøres mere information om receptionen til november.

To koncerter og reception: 

Du kan opleve Abrahamsens moderne mesterværk d. 7. december både kl. 13 og kl. 16. i Koncertkirken. 

Kl. 14.30 afholder de to danske musikforlag reception (Mere info. senere.) 

 

Emmanuel-Pahud

Find din billet her: