23. oktober kl. 17.00
Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums koncertsæson har i efteråret 2026 fokus på Carl Nielsen. Det gælder også dette koncertsamarbejde mellem ATHELAS og konservatoriet, nærmere bestemt konservatoriets dirigentklassen.
Carl Nielsen – og ikke mindst kredsen omkring ham i årene efter hans død i 1931 – holdt i de centraleuropæiske strømninger, præget af senromantik og ekspressionisme, delvis borte fra dansk koncertliv. Carl Nielsens blev ‘kanoniseret’ som nationalkomponist, og hans særpræg blev hyldet. Det særpræg som bl.a. kommer til udtryk i finalesatsen fra den 6. Symfoni.
Gratis adgang (begrænset antal pladser, så vi anbefaler at komme i god tid)
Program:
Asli Emre: Nyt værk inspireret af Carl Nielsen (uropførelse)
Vagn Holmboe (1909-1996): Preludes for Sinfonietta: To a Dolphin, op. 166, No 2
Per Nørgård (1932-2025): Without jealousy (A Tortoise’s Tango) og Esperanza for akkordeon og ensemble
Anders Nordentoft (f. 1957):Entgegen for sinfonietta
Carl Nielsen (1865-1931): Symfoni nr. 6, Sinfonia semplice, 4. sats (arr. Hans Abrahamsen
Læs mere om koncerten
Danske komponister efter Nielsen har måttet forholde sig til denne musikalske arv. Det er sket på mange måder. Fra direkte inspiration over et vist slægtskab til direkte afvisning. Men den væsentligste arv efter Carl Nielsen er måske, at distancen til den centraleuropæiske musikscene også kom til at præge generationerne efter Nielsen. Man stod fast på andre æstetiske orienteringspunkter, fx mod ‘det nordiske’. Koncertens værker af Vagn Holmboe, Per Nørgård og Anders Nordentoft er eksempler på dansk musiks egenart i generationerne efter Carl Nielsen.
De danner bro til koncertens nye værk, hvor vi har inviteret den unge komponist Asli Emre fra konservatoriets komponistklasse til at forholde sig til det danske komponistikon Carl Nielsen på 4 generationers afstand.
Fra Nielsen til nu er støttet af Statens Kunstfond og Kulturministeriet.
Hvad:
Fra Nielsen til nu
Hvor:
Studiescenen, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
Hvornår:
23. oktober 2026, kl. 17.00 – 18,10
Hvem:
Athelas Sinfonietta og DKDM-studerende under ledelse af dirigentstuderende
Billetter:
Gratis adgang (begrænset antal pladser, så vi anbefaler at komme i god tid)