Søndag 10. maj 2026

kl. 20.00

Athelas og ALICE har bestemt sig for at lege sammen og lave en serie spændende koncerter, der præsenterer eksperimentel ny musik i det lille format – med live elektronik. Vi præsenterer nu koncert nummer to i rækken, hvor også det visuelle spiller en central rolle!

Program:

Simon Steen-Andersen: Study for String Instruments #1-2

Marta Śniady: Your only limit is you

Golnaz Shariatzadeh: Root

Kaj Duncan David: 4c0st1tr1g3r

Læs mere om koncerten

Den danske stjernekomponist Simon Steen Andersens “Study for String Instrument #1-3”, er en minitrilogi skrevet mellem 2007 og 2011. Værkerne fokuserer på musikernes fysiske bevægelser, og man møder både visuelle og elektroniske elementer.

Den overordnede udvikling gennem serien går fra “bevægelsen i lyden” til “lyden af bevægelsen”, hvor selve bevægelserne får en stadig større rolle. #1 kan siges at være en slags koreografisk leg – eller måske snarere som en dans, der akkompagnerer sig selv …

Den polske komponist Marta Śniadys audiovisuelle værk “Your only limit is you” er en kritisk kommentar til den moderne selvoptimeringskultur, man oplever i samfundet. Marta Śniady debuterede i 2019 fra musikkonservatoriet i Aarhus, hvor hun bl.a. blev undervist og inspireret af Simon Steen-Andersen. Hendes stykke er for bratsch, basklarinet, video og elektronik.

 

Den iranske komponist Golnaz Shariatzadehs strygetrio “Root” præsenteres på et bagtæppe af komponistens egen visuelle kunst (som også koncertens grafik bygger på). Hendes værker trækker ofte tråder til hendes personlige baggrund i Shiraz, Iran, og temaer som immigration og kunstnerisk identitet.

 

Det audiovisuelle værk “4c0st1tr1g3r” af den dansk-britiske komponist Kaj Duncan David er et audiovisuelt værk, der spilles af en soloslagtøjsspiller, der kommunikerer med lys via sin tromme. David trækker på sin baggrund der musikalsk både er klassisk og elektronisk.

 

Koncerten er støttet af Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Knud Højsgaard Fond, Beckett Fonden, Kulturministeriet og Statens Kunstfond.

Hvad:
Electric Contemporary #2

Hvornår:
Søndag 10. maj 2026 kl. 20.00

Hvem:

Athelas Sinfonietta Copenhagen

Hvor:
ALICE Cph

Her foregår koncerten