Emmanuel Pahud, Sonnings Musikpris 2024

Emmanuel Pahud blev født i 1970, og har siden han som tyveårig dimitterede med førstepladsen fra Conservatoire de Paris, vist sig som en træblæsernes ubetingede superstjerner. At det netop er Emmannuel Pahud, der modtager Danmarks største musikpris, skyldes ifølge Léonie Sonnings Musikfond, at han på suveræn vis personificerer klassiske idealer om skønhed, elegance og ekvilibrisme, samtidig med at han med stor nysgerrighed har været en drivkraft i at få skabt nye værker med en moderne kant. Dét vil publikum få rig mulighed for at høre, når Pahud og Atheleas Sinfonietta opfører en serie af værker, der ifølge Pahud hører til blandt milepælene i repertoiret for fløjte og ensemble.

Både Emmanuel Pahud og Athelas Sinfonietta har tradition for overraskende og udfordrende programsætninger, hvor det nye og det gamle, det blide og det aggressive, det dynamiske og det statiske sættes i dialog med hinanden. Det gælder ikke mindst i denne koncert, hvor det varierede repertoire til sammen formår at vise selv de yderste afkroge af fløjtens lydlige spændevidde såvel som ensemblets og fløjtens samspilsmæssige potentiale.

Fra den amerikanske modernist Elliott Carters Fløjtekoncert, der er karakteriseret ved fløjtens langstrakte, syngende toner, som smyger sig blidt og nærmest spøgelsesagtigt om orkestret, til den franske avangardist Pierre Boulez’ Memoriale, hvor fløjtens skælvende tremololyd kan minde om en fugl, der basker hektisk med vingerne, og hvor oplevelsen kan føles fremmedartet, surrealistisk og desorienterende.

Koncerten byder også på to værker skrevet af komponister fra Pahuds eget fødeland, Schweiz. Også her befinder vi os i to vidt forskellige afkroge af Pahuds og Athelas Sinfoniettas musikalske univers.

Hvor Frank Martins Ballade er præget af en episk, melodisk fremdrift, der hele tiden lader til at pege mod et storslået klimaks, kan Michael Jarrells Un temps de silence bedst beskrives som et snørklet, arabesklignende forløb. Her er tale om et værk, der som dets titel antyder er interesseret i at undersøge og udfordrer relationen mellem lyd og stilhed – to poler, der fra hver deres ende leger togtræk med musikken. Således kontrasteres gribende, dramatiske laviner af lyd hele tiden af bratte pauseringer inden værket til sidst giver efter for stilheden og nærmest synes at fordampe som den blideste dug.

På den måde er der lagt op til en ganske særlig koncert, hvor danske publikummer får rig mulighed for ikke blot at stifte bekendtskab med en af verdens førende fløjtenister, men også med selve fløjten og dens mange, forunderlige facetter.