Lør. og søn. 14 og 15 okt.
Se mere på Teater Sort/Hvid
Som en del af familiefestivalen Live ART for Børn skyder ATHELAS i samarbejde med performancekunstarrangørerne Live Art Denmark og teater Sort/Hvid efterårsferien i gang med hele fire koncerter fordelt på to dage. I de to værker, ATHELAS opfører på festivalen: Musique de tables (1985), som den belgiske komponist og filmskaber Thierry de Mey står bag, samt Black Box Music (2012) af danske Simon Steen Andersen, er hænder omdrejningspunktet.
Læs mere om koncerten
I Musique de tables bruges, som navnet antyder, bordet som musikalsk instrument. Værket er skrevet for tre perkussionister, der væbnet udelukkende med tre små træborde og deres hænder opfører et stramt koreograferet rytmisk ritual, der er bjergtagende i sin kompleksitet. Til koncerten er musikernes hænder projekteret op på en stor hvid skærm, der gør det muligt for publikum for alvor at bevidne den ekstreme præcision, der ligger bag hver eneste slag, strøg, klap og bank i bordpladen.
I Black Box Music for soloperkussion, video og ensemble er det ikke musikerne, men derimod dirigenten, norske Håkon Stene, vis hænder sættes i fokus. Black Box Music er en undersøgelse, en dekonstruktion og en gentænkning af dirigentens rolle i et klassisk ensemble, og i løbet af det utroligt energiske, humoristiske og underholdende værk agerer han dermed ikke blot dirigent i traditionel forstand, men også solist og dukkefører for hele orkestret.
Athelas på Live ART Denmark:
Thierry de Mey – Musique de tables (1985)
Simon Steen Andersen – Black Box Music (2012)
Dir.: Håkon Stene
Sted: Sort/Hvid
Athelas arbejde med de to værker er støttet af Louis Hansen Fonden og William Demant Fonden samt Statens Kunstfond.