Hans Abrahamsen, Schnee

Hans Abrahamsens værk Schnee er blevet til Athelas bud på en julekoncert.

Siden 2018 har vi spillet dette smukke, kontemplative værk – for udsolgte huse.
Også i år lader vi julesneen dale smukt ned over publikum i Koncertkirken, mens vi præsenterer publikum for Abrahamsens pragtfulde fortolkninger af lyde af sne.

Snefnuggenes samtidighed og på en gang individuelle og stærkt flokafhængige livlighed gør det på sin vis let at forstå, at en komponist har lyst til at oversætte lyden af sne til musik. Intet sted i musikken sker det mere sneagtigt end i værket Schnee – 10 canons for 9 instrumenter, som underteksten lakonisk siger.

Siden første gang Athelas præsenterede Abrahamsens betagende værk og lod de legende snefnug dale ned over væggen i form af dansende lysprikker, har vi spillet for udsolgte huse. Årsagen er enkelt: Abrahamsen har skabt et magisk musikalsk øjeblik, der efterlader publikum betagede, fortryllede og henførte.
Kanon – referencer til Back eller måske Vivaldi
Alle kender begrebet Kanon, som ethvert barn må have prøvet at synge i Mester Jacob.
Dette hver især at holde på sit og samtidigt blive en del af en mere og mere kompleks helhed er fascinerende, og når man lytter til Schnee, er det oplagt at oversætte, hvad man hører tilbage til forestillinger om vrimlende sneflokke, stille dalende sne eller tunge våde fnug der falder ubønhørligt.
Værket sætter alle mulige associationer i gang. Dets fascination af matematiske strukturer bringer mindelser om Bach. Hos andre bringer værket fornemmelser om en moderne fortolkning af Vivaldis ’vinter-parafrase’ med sig. Uanset så inviterer værket lytteren med ind i en filosofisk meditation over ’lyden af sne’ – og det flytter os.