Lørdag 30. sep. 2023
Kl. 19.30 – 21.00
(Værk-intro er en del af koncerten.)
Musikhuset, Vesterbrogade 59. Kbh.
I koncertserien Danske dialoger bestiller ATHELAS et nyt værk hos en dansk komponist, som samtidig udvælger et værk af en anden komponist, der har haft en særlig betydning for dem. I denne omgang gælder det Peter Bruun og hans nye værk But always as it should be, som opføres i samarbejde med cellisten Carl-Oscar Østerlind. Bruun har valgt Per Nørgårds Night-Symphonies, Day Breaks (1992). Hør hvorfor, når Peter Bruun selv som en del af koncerten præsenterer det nye værk og begrunder valget af Nørgård.
Koncerten er støttet af Augustinus Fonden og Statens Kunstfond.
Læs mere om koncerten
Koncerten indledes med en samtale med komponist Peter Bruun, der præsenterer det nye værk, og uddyber hvorfor han har valgt at blive spillet side om side med Per Nørgård. Samtalen vil både give publikum en indgang til at lytte til værkerne, og en fornemmelse for komponistens egen proces med skabelsen af koncertens urpremiere: But always as it should be.
But always as it should be er titlen på Peter Bruuns nye værk, der opføres i samarbejde med cellisten Carl-Oscar Østerlind. Værkets enigmatiske titel har rødder i en salme, som Bruun har skrevet: “Som havet møder en kyst / i frådelarm eller vuggen, tyst / røres jeg af din godhed, Gud. / Vildt eller blidt, men altid som det skal være”. Fra denne salme udspringer den melodi, der klinger gennem hele værket: Nogle gange blot som en antydning, andre gange foldet ud i sin fulde længe.
Bruun har valgt Per Nørgårds Night-Symphonies, Day Breaks (1992). Nørgård underviste i komposition da Bruun selv var studerende på konservatoriet i Århus, og han præsenterede selv værket for Bruun og hans medstuderende. Bruun kan stadig genkalde sig, hvor overvældet og opløftet han blev i mødet med værkets særegne univers, og den dag i dag står det for ham en påmindelse om, at den vigtigste og første indstilling til at skabe musik må være denne barnlige åbenhed og lyst til at udforske og udfolde verden i lyd. Dette kan publikum hører meget mere om til koncerten, der indledes med en samtale med Bruun.
Til koncerten opføres desuden Bruuns fløjtekoncert Innocent Mind and Mayday (2008), hvor ATHELAS fløjtenist Hélène Navasse har solopartiet.
Koncerten dirigeres af iranskfødte Yalda Zamani, der gennem de sidste ti år har vist sig som en innovativ og betydelig fortolker af ny, europæisk musik.
Program:
19.30 værkpræsentation ved Peter Bruun
20.00
Peter Bruun – But always as it should be (uropførelse) / solist: Carl-Oscar Østerlind, cello
Peter Bruun – Innocent Mind and Mayday (2008) / solist: Hélène Navasse, fløjte
Per Nørgård – Night-Symphonies, Day Breaks (1992)
Dir: Yalda Zamani
Sted: Musikhuset, Vesterbrogade
Koncerten optages af DR/P2, og transmitteres senere på P2.
Om koncertserien Danske Dialoger
I 2023 – 2025 præsenterer Athelas en række koncerter, hvor den danske kompostionsmusik står i centrum. Vi har bestilt en række nye værker hos danske komponister, der på forskellig vis har markeret sig som interessante for vores tid. Vi har samtidig bedt dem om at pege på et dansk værk, der har inspireret eller på anden vis har haft særlig betydning for dem.
Således sætter vi samtidens værker i relation til tidligere tiders generationer af komponister, og får skabt en dialog mellem værkerne, der forhåbentlig vil virke inspirerende på publikum. I de tilfælde, hvor komponisterne er tilpasse med at medvirke, inviterer vi dem til selv at præsentere værkerne, som en del af koncertoplevelse.
Næste koncert i rækken af danske dialoger tager afsæt i Morten Ladehoffs nye værk, skrevet til Athelas.
Billetter
Der er unummererede pladser.
Vi opfordrer til at billetter købes online, da vi ikke kan garantere, at der er resterende billetter til salg i døren.