ATHELAS er involveret i to ud af tre af årets Reumert-nomineringer i kategorien “Årets Opera”

Når uddelingen af årets Reumert-statuetter finder sted i ODEON i Odense den 11. juni ser oddsene for at vinde ret fordelagtige ud for ATHELAS. Vi medvirkede og var involveret i to ud af tre nominerede produktioner i kategorien ‘Årets Opera’.

Den ene forestilling er operaen ‘Den Sidste Olie’. Operaen er initieret af komponist Niels Rønsholdt og produceret af OPE-N i samarbejde med ATHELAS Sinfonietta Copenhagen.

Den anden forestilling er operaen ‘Lisbon Floor’ komponeret af Matias Vestergård og iscenesat af Natascha Metherell. 

Begge forestillinger blev præsenteret på Copenhagen Opera Festival i 2022, og nomineringerne er en kæmpe anerkendelse af det eksplosive talent, som vi har lige nu på scenen for nykomponerede danske operaer.