D. 4. marts præsenterer ATHELAS den første koncert i en serie, som har fået titlen: Europæiske trendsættere. Her præsenterer vi i 2023 og 2024 en række koncerter, hvor et dansk publikum kan opleve tendenser fra de europæiske scener. Serien indeholder også en præsentation af udvalgte hovedværker fra det 20. århundrede, som vi alt for sjældent hører herhjemme.
To østriske trendsættere: Neuwirth og Schönberg
Vi præsenterer Olga Neuwirth, der hører til blandt trendsætterne på den europæiske scene for kompositionsmusik og publikum vil kunne opleve to to af Olga Neuwirths mest markante værker: Miramondo Multiplo og CoronAtion II.
Hvad er mere oplagt end at præsentere Neuwirth sammen med en anden trendsætter fra Østrig? Nemlig Arnold Schönberg og hans skandale-symfoni: 1. symfoni.
Europæiske trendsættere II. Kan opleves i efteråret.